Bliv oprettet på D-mærkets nye rådgiverliste, bliv synlig for nuværende eller potentielle kunder og bistå dem i processen henimod D-mærket

D-mærket - Digital Tryghed

ForfatterD-mærket
Udgivet30.11.2022

Det skal være nemmere for rådgivere at guide og følge kunders proces henimod D-mærket. Samtidig skal det være nemmere for virksomheder eller organisationer at få overblik over rådgivere og tilknytte netop den rådgiver de ønsker. Det muliggør D-mærkets nye rådgiverportal. Bliv oprettet som rådgiver, så du kan blive valgt til at bistå dine kunders proces henimod D-mærket.

For at gennemgå processen henimod D-mærket, skal virksomheder og organisationer registreres i D-mærkets digitale selvevalueringsværktøj. I denne proces har mange virksomheder og organisationer brug for hjælp, vejledning og rådgivning – og derfor kan de nu tilknytte rådgivere og give dem adgang til deres selvevaluering.

Rådgiverportalen er derfor relevant for dig der rådgiver, eller gerne vil rådgive, i D-mærket og som gerne vil have en adgang til et digitalt rådgiverværktøj, der kan styre processen og styrke samarbejdet mellem dig og din kunde.

Bliv synlig for virksomheder og organisationer i D-mærkets selvevaluering

Når du er blevet oprettet som rådgiver, vil du blive synlig på D-mærkets rådgiverliste, som er tilgængelig for alle de virksomheder eller organisationer, der er oprettet i D-mærkets selvevalueringsværktøj. Det betyder, at de nu kan anmode om at tilknytte dig, eller en anden rådgiver. Hvis du bliver tilvalgt får du adgang til din kundes selvevalueringsværktøj og din kunde vil fremgå i din rådgiverportal.

Sådan bliver du oprettet i D-mærkets nye rådgiverportal

For at blive oprettet i D-mærkets rådgiverportal, skal din virksomhed eller organisation være oprettet i D-mærkets selvevalueringsværktøj. Se, hvordan du bliver oprettet nedenfor.

Hvis din virksomhed allerede er oprettet i D-mærkets selvevalueringsværktøj

Skriv til kontakt@d-maerket.dk og oplys:

  • Navn og efternavn
  • E-mail
  • Telefonnummer
  • CVR-nummer
  • Virksomheds-/organisationsnavn


Hvis din virksomhed ikke er oprettet i D-mærkets selvevalueringsværktøj

Skriv til kontakt@d-maerket.dk for at oprette virksomheden i D-mærkets selvevalueringsværktøj og oplys:

  • Virksomhedens kontaktperson
  • E-mail
  • Virksomheds-/organisationsnavn
  • CVR-nummer
  • Navn, efternavn og e-mail på den eller de person(er), der skal oprettes i rådgiverportalen

Virksomhedens kontaktperson modtager et link til D-mærkets selvevaluering. Rådgiveren modtager en e-mail med link til D-mærkets rådgiverportal samt vilkår. Vilkår accepteres ved brug af D-mærkets rådgiverportal.

D-mærkets rådgiverportal giver dig følgende muligheder

Dine muligheder i rådgiverportalen er mange, men afhænger af, hvilke brugerrettigheder, din kunde har givet dig, men du kan som minimum:

  • Se en oversigt over alle dine kunders status henimod D-mærket
  • Tilgå og besvare dine kunders selvevaluering (herunder alle kriterier og krav som virksomheden har fået tildelt)
  • Anmode om tilsyn

Nu kan alle virksomheder i D-mærkets selvevalueringsværktøj

  • Se dig og din kontaktinformationer på listen over rådgivere
  • Anmode om at tilknytte dig og din virksomhed som rådgiver til deres selvevalueringsværktøj. Hvis en virksomhed eller organisation ønsker at tilknytte sig som rådgiver, bliver du notificeret via e-mail fra digital@d-maerket.dk

Din virksomhed eller organisation behøver på nuværende tidspunkt ikke selv være D-mærket, for at rådgive i processen, men det kan være værdiskabende for dine kunder, at du som rådgiver selv har været gennem processen.

Rådgiverportalen er en del af D-mærkets gratis selvevalueringsværktøj.

Spørgsmål til D-mærkets rådgiverportal

Har du spørgsmål til D-mærkets nye rådgiverportal, kan du skrive til kontakt@d-maerket.dk.