Leverandørsikkerhed – Hvordan vurderer og stiller du de rette krav?
Bliv klogere på, hvordan man kan gennemskue sikkerhedsprofilen hos en leverandør, og stille de rette krav.
Hvorfor deltage?
Når du samarbejder med eksterne leverandører, deler du ikke kun opgaver – du deler også risici. Cyberangreb, datalæk og svagheder i værdikæden rammer ikke kun den enkelte leverandør, men kan få alvorlige konsekvenser for hele din virksomhed.
Men hvordan ved du, om dine leverandører har styr på sikkerheden? Og hvordan kan du stille krav, der sikrer, at de ikke bliver en sikkerhedsrisiko for din forretning? Dette webinar giver dig en praktisk og strategisk diskussion om, hvordan du kan vurdere dine leverandørers sikkerhedsniveau og stille de rette krav for at minimere risikoen.
Hvad får du ud af det?
- Forståelse for, hvorfor leverandørsikkerhed er kritisk for din virksomhed
- Indsigt i, hvordan du kan vurdere leverandørers risikoprofil
- Konkrete eksempler på krav, du kan stille for at sikre et højt sikkerhedsniveau
- Diskussion af, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med leverandørsikkerhed
Hvem er det for?
Webinaret er for ledere, it-ansvarlige, compliance-medarbejdere og indkøbsansvarlige, der arbejder med leverandørstyring og ønsker at sikre, at eksterne samarbejdspartnere ikke udgør en it-sikkerhedsrisiko.
Deltag og få indsigt i, hvordan du bedst vurderer og stiller skarpe krav til dine leverandører – så du kan beskytte din virksomhed mod sikkerhedsbrud i værdikæden.