Kend de vigtigste IT-sikkerhedsanbefalinger for SMV’er
Ved du, hvad din virksomhed som minimum bør have styr på, når det kommer til it-sikkerhed?
Til dette webinar får du overblikket – helt uden at skulle være it-ekspert.
Erhvervshusene og D-mærket guider dig gennem de vigtigste anbefalinger for små og mellemstore virksomheder.
Du bliver også introduceret til et nyt, gratis værktøj, der på baggrund af få spørgsmål giver dig en rapport med overblik og anbefalinger – lige til at tage fat på.
Det får du med dig:
• De vigtigste anbefalinger – forklaret i øjenhøjde
• Et værktøj, du kan bruge med det samme
• Indsigt i, hvor din virksomhed står – og hvad næste skridt kunne være
It-sikkerhed behøver ikke være bøvlet. Det her webinar gør det overskueligt at komme i gang.
Webinaret afholdes af Erhvervshusene og er en del af projektet Styrket Cybersikkerhed for SMV'er, som er støttet af Industriens fond og indgår aktivt i samarbejde med TechCircle. TechCircle er den midtjyske digitale innovations hub og er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.